Efter gårsdagens selvmål har Google nu officielt inviteret pressen til lancering af de nye Pixel-telefoner og Pixel Watch 2. Eventet foregår i New York, men vi vil som sædvanligt også kunne sidde hjemme i stuen og streame løjerne.
‘Made by Google’ hedder eventet og ifølge invitationen får man mulighed for at se “de seneste tilføjelser til vores Pixel-portefølje af enheder”.
Ud over de to nye telefoner, Pixel 8 og Pixel 8 Pro, vil Google også vise Watch 2. Her er en af de største overraskelser, ifølge rygterne, at Google dumper Samsung Exynos-chipsettet til fordel for et Qualcomm Snapdragon chipset fra den seneste W5-generation.
Om det er medvirkende til en bedre batterilevetid er uvist, men rygterne siger, at Watch 2 får markant længere batterilevetid end forgængeren.
Invitationen til Googles event. Rygterne hævder også, at Pixel Watch 2 vil være bestykket med flere af de samme fitness-sensorer som Fitbit Sense 2. Det kunne være måling af elektrodermal aktivitet (cEDA) til stresshåndtering, samt en hudtemperatursensor.
Pixel 8 Pro og – måske – Watch 2 om håndledet. Google Pixel 8-mobilserien forventes at være bestykket med det nye Tensor G3 chipset, der er designet af Google. Pixel 8 vil have en 6,1 tommer AMOLED-skærm med 120 Hz og fuld HD-opløsning. Pixel 8 Pro får en 6,7 tommer AMOLED-skærm med adaptiv opdateringshastighed op til 120 Hz (LTPO).
Læs flere læk og rygter om Pixel 8-familien: