ElbilerTophistorie

Volkswagen har løst ID.3’erens softwareproblemer

VW har fået løst softwareproblemerne i Volkswagen ID.3. De leverede modeller skal dog tilbage på værkstedet for at blive opdateret.

Fødslen af Volkswagen ID.3, tyskernes første fra-bunden-producerede elbil, har ikke været uden problemer. Tværtimod har den budt på store softwareudfordringer. Alligevel insisterede VW på at sende bilen på gaden i september – men uden visse af de lovede funktioner.

Nu er problemerne dog blevet løst, fortæller Volkswagen til Autonews Europe, og lover, at de biler der kører ud fra fabrikken nu, har fuldt funktionerende software. Ejerne de biler, der allerede er blevet leveret, skal et smut forbi et autoriseret værksted for at få firmware-opdateret bilen.

 

En af de funktioner, der mangler at blive aktiveret, er det meget omtalte Augmented Reality-baserede head-up display, der viser navigationspile direkte på forruden. Opdateringen vil også aktivere App Connect-funktion og gøre det muligt fremover at opdatere bilerne Over The Air.

Desuden giver opdateringen også mulighed for at bruge Apple CarPlay og Android Auto i Volkswagen ID.3.

 

På trods af softwareproblemerne har ID.3’eren modtaget meget positive anmeldelser af de danske biljournalister – og formåede endda at vinde titlen som Årets Bil 2021 i Danmark i slutningen af november.

Vi har også kørt en kort tur i bilen – se videoen med Torben Vognsens oplevelser herunder.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.