ElbilerTophistorie

VW klar med danske priser på ID.3 GTX

Med ID.3 GTX introduceres et nyt, større batteri, der giver GTX-udgaverne længere rækkevidde end nogen anden ID.3-variant.

Volkswagen har åbnet for bestillingerne af ikke bare én men hele to varianter af ID.3 GTX, der skal være den sportslige topmodel i ID.3-serien. GTX’erne er udstyret et nyt, større batteri, der på trods af flere motorkræfter, giver en rækkevidde på op til 601 WLTP-kilometer. Prisen starter ved 369.995 kroner.

Det er længere rækkevidde end nogen anden af ID.3-varianterne. Pro S toppede tidligere listen med en rækkevidde på op til 555 kilometer.

 

Ud over en “standardversion” af ID.3 GTX med 286 heste, kommer der også en Performance-version, der er udstyret med Volkswagen-mærkets hidtil kraftigste elmotor. Den har 326 heste og et drejningsmoment på 545 Nm og accelererer fra 0-100km/t på 5,7 sekunder. Begge udgaver af GTX’erne er i øvrigt baghjulstrukne.

"ID.3 GTX"
Frontkofangeren har et GTX-specifikt design med et gitter i diamantmønster og karakteristiske trekantede GTX-LED-kørelys.

Batteriet er som sagt også nyt. Det er på 79 kWh netto, hvilket topper de andre udgaver (77 kWh). Også ladeeffekten er højere end på de øvrige ID.3’ere, nemlig 185 kW mod 175 kW. Det betyder, at batteriet kan oplades fra 10 til 80 procent på cirka 26 minutter, oplyser Volkswagen.

 

Undervognen er specifikt sat op til at levere en mere dynamisk køreoplevelse i ID.3 GTX modellerne og er blandt andet udstyret med kraftigere krængningsstabilisatorer, og selve afstemningen af undervognen er tilpasset den elektriske drivlinjes højere motoreffekt. De har et progressivt styretøj, der har variabel udveksling og en mere direkte styring, oplyses det.

"ID.3 GTX"
Et kig indenfor i ID.3 GTX.

Ny adaptiv sportsundervogn

Performance-versionen er udstyret med en nyudviklet Sport DCC-undervogn, der ændrer affjedringskarakteristik afhængig af den valgte køreprofil. 

I forhold til en ID.3 GTX er Performance-versionen – udover den adaptive undervogn og øget motoreffekt – også udstyret med elektrisk justerbare Topsport-sæder, Head-up-display med augmented reality og et Harman Kardon lydsystem med 480 W systemydelse.

 

ID.3 GTXID.3 GTX Performance
Rækkevidde (WLTP)601 km591 km
Batteri (netto)79 kWh79 kWh
MotorGTX 210 kW (286 hk)GTX Performance 240 kW (326 hk)
Drejningsmoment545 Nm545 Nm
Tophastighed (elektronisk begrænset)200 km/t200 km/t
Ladeeffekt (AC/DC)11 kW / 185 kW11 kW / 185 kW
Pris369.995 kr.389.995 kr.

Volkswagen Danmark forventer at kunne levere de første ID.3 GTX’er til oktober.

iNPUT skal til den internationale prøvekørsel på ID.3 GTX i september. Du vil naturligvis kunne læse vores første indtryk af banditten her på siden. Og har du specifikke spørgsmål, vi skal tjekke efter, er du velkommen til at skrive til peter@input.dk eller smide en kommentar nedenfor.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.