Xpeng har på CES-messen i Las Vegas meddelt, at sætte deres flyvende bil, Modular Flying Car , i produktion til næste år. Og allerede senere i år bliver der muligt at forudbestille fartøjet, der er udviklet af datterselskabet Xpeng Aeroth.
Okay, Modular Flying Car er ikke en “rigtig” flyvende bil. Det er en elbil med en flyver i bugen. En form for hangarskib med hjul. Selve bilen ligner i vis grad en Tesla Cybertruck, men i stedet for et lad, har den lagerrum, der indeholder en drone, der er stor nok til at rumme to passagerer. Tanken er at man kører afsted – og når vejen stopper, kan man kalde kæmpedronen frem og tage på udflugt i luften.
Ifølge pressematerialet har bilens batteri kapacitet til at oplade dronens batteri “flere gange”. Dronen har både manuel og automatisk styring og udsigten kan nyde fra et 270 graders panoramisk cockpit.
Xpeng Modular Flying Car er en elbil med indbygget kæmpedrone. Den går i masseproduktion næste år. Et skridt på vejen Modular Flying Car er dog bare et skridt på vejen mod en “rigtig” flyvende bil kaldet eVTOL. Konceptet på denne blev vist frem på eventet.
Her er der tale om en bil, hvor de fire dronevinger, komplet med propeller, er indbygget. I bedste Transformers-stil kan bilen folde vingerne ud og flyve afsted, når det er nødvendigt.
Xpeng eVTOL er næste skridt. En bil, der transformerer sig til drone. “I 2013 startede vi Aeroth og drømte om flyvende biler,” sagde Tan Wang, medstifter og underdirektør for Xpeng Aerith. “Spol frem til 2024, og den drøm er blevet til virkelighed. Vi er begejstrede for at løfte sløret for vores to seneste innovationer, som vil tage almindelige mennesker fra at køre på vejene til at svæve gennem himlen. Fremtiden er her i dag, og hele verden er klar til at flyve”.
Læs også: Vores anmeldelse af Xpeng P7 Long Range .
Video der viser